Asma Issa

Eksamensklient søges
i forbindelse med færdiggørelsen af min 4-årige psykoterapeut uddannelse på EFT- instituttet i København, søger jeg en eksamensklient.

Hvorfor terapi?
Alle mennesker kan have brug for terapi i perioder af deres liv. Nogle gange kan et par samtaler med en nær person være en stor hjælp, andre gange skal der måske lidt mere til. Her kan et terapeutisk forløb være meget gavnligt.

Vi behøver nemlig ikke lide i stilhed, som vi mennesker har en tendens til. 

Der kan være mange årsager til at søge hjælp og støtte hos en psykoterapeut. Det kan være at du har relationelle udfordringer, er tynget af sorg og tristhed, er plaget af lavt selvværd og tankemylder, er stresset, føler dig ensom eller, at du bare har brug for at lære dig selv bedre at kende og stå mere ved den du er.

Lidt om Terapien
Terapi kan øge din bevidsthed, forståelse og selvindsigt. Du bliver bedre i stand til at mærke dine behov og derved opleve klarhed, træffe vigtige valg og finde mening, mål og retning i dit liv. Et liv som føles rigtigt for dig.

Et terapeutisk forløb kan være med til at hele gamle usynlige sår fra barndomsår, så de ikke ubevidst bliver ved med at spænde ben for dig og din trivsel i voksenlivet.

Jeg kan tilbyde dig et empatisk, trygt, fortroligt og fordomsfrit rum,  med ro og tid til fordybelse, hvor jeg vil støtte dig i din proces, og hvor vi sammen kan udforske og kaste lys på netop det, du er optaget af.

Som terapeut arbejder jeg fænomenologisk og oplevelsesorienteret. Det betyder at jeg i terapien har fokus på dig og din umiddelbare oplevelse i nuet, og støtter dig i at udfolde og tage vare på det, der dukker op undervejs.

Eksamensklient
Forløbet består af 8-12 sessioner af 60 min. varighed og du skal kunne afsætte tid til disse i perioden januar-maj 2019. Prisen er kun 250 kr. pr. session, som går til min obligatoriske supervision.

Terapien forgår på EFT- instituttet i Borgergade 28,  i København eller i Glostrup.

Du skal være indstillet på at sessionerne bliver filmet. Videomaterialet opbevares fortroligt og skal udelukkende anvendes af mig til udarbejdelse af min skriftlige eksamensopgave, hvor du bliver anonymiseret. Derudover vil der i min mundtlige eksamination indgå et udvalgt videoklip på 10 min. fra en af sessionerne, så jeg kan vise hvordan jeg arbejder som terapeut. Både eksaminator, censor og jeg har tavshedspligt. Alt videomateriale bliver destrueret, umiddelbart efter min eksamen i juni 2019.

Jeg er underlagt de etiske regler for EFT- Instituttet og Dansk Psykoterapeutforening.

Om mig
Mit navn er Asma. Jeg er 51 år, er mor til tre voksne børn og farmor til to børnebørn. Jeg er oprindelig kurder fra Syrien og kom til Danmark i 1991. Jeg både betragter og føler mig lige så dansk som jeg er kurdisk syrisk. Jeg taler flydende dansk, dog med lidt accent.

Jeg har flere uddannelser og arbejdserfaringsområder bag mig, såsom journalistik, laborant, administration og regnskab samt miljøkoordinator. Mit liv er rig på oplevelser og erfaringer der gør at jeg nemt kan sætte mig i andres situationer og have meget forståelse, empati og medfølelse med andre medmennesker.  Interessen for de menneskelige relationer, samt hvordan vi bliver påvirket af kvaliteten af disse relationer, har været den centrale bærende faktor i mit forhold til min arbejdskarriere. Jeg har altid haft interesse for menneskets psykiske velvære og årsager til mangel på dette.
At passe på mig, såvel fysisk som psykisk har længe været en del af mine prioriteringer i livet.

Min multikulturelle baggrund anser jeg som en faktor, der fremmer min forståelse af de menneskelige vilkår, som f.eks. det at have rødder i flere, nogle gange modsætningsfyldte kulturer.


Har dette vækket din interesse eller har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte mig på:
+45 27205639
asumisa67@gmail.com


De bedste hilsener

Asma Issa