Britta Wilfert

Klienter søges til træningsterapi.

Som 4. årsstuderende på EFT-instituttet søger jeg nu træningsklienter. Jeg tilbyder  terapiforløb i Emotions Fokuseret Terapi. Samtalerne foregår i min klinik, i mit hjem, i Søborg, andet kan evt. aftales. Der er mulighed for dag-, aften-, og weekendtider.

Det koster 250,- Dkr pr. time, beløbet går til min obligatoriske supervision. Jeg har tavshedspligt og følger de etiske retningslinjer fra psykoterapeutforeningen.dk Dette sikrer dig som klient og jeg har som terapeut en erfaren hånd i ryggen.

Hvad kan tages op?
Der er ingen krav til hvad det skal være, alt hvad du ønsker at se nærmere på og evt. ændre er velkomment. Som mennesker oplever vi alle at støde på svære oplevelser undervejs i livet, være forvirrede, kede af det, have svært ved at træffe vigtige beslutninger. I det terapeutiske rum vil vi sammen undersøge og kaste lys på netop det du har brug for. Ansvaret for at opbygge et trygt og støttende rum for samtalerne er mit og du kommer med det der optager og fylder i dig.

EFT- terapi bruger vores følelsesregister som kompas til at navigere efter. Metoden er veldokumenteret og evidensbaseret og er bygget på udførlige forskningsresultater. Du kan læse nærmere her: www.eft-instituttet.dk

EFT-terapi støtter den enkelte i at lære at forstå og acceptere, udtrykke og regulere vores følelser. Det kan være en ændring af uhensigtsmæssige vaner og mønstre, udtryk af behov eller grænser det skal trækkes. Det kan være relationelle problemer til sig selv eller andre.

EFT-terapi kan også støtte op om et ønske om personlig udvikling og vækst.

Hvem er jeg:
Med afsæt i en kropsterapeutisk uddannelse ved Body-sds og en uddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi, har jeg de sidste 8 år arbejdet i tæt kontakt med mennesker og deres både fysiske og især psykiske problemer. Det, både i individuelle forløb i min klinik og på institutioner i social-psykiatrien, plejehjem og fængsler. Jeg har især været meget i kontakt med mennesker med psykiske sårbarheder.

Jeg er 53 år og har en voksen søn. Du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig og høre nærmere eller få svar på evt. spørgsmål.
+45  21706771
britta@wilferts.dk

Med venlige hilsener fra Britta