Fredrik Dupont

Træningsklienter søges
Er du et svært sted i livet eller føler du dig bare parat til at udforske og lære dig selv lidt bedre at kende? Det at gå i terapi kan have mange formål og hvad enten du sidder med en helt konkret problemstilling eller måske en mere uklar fornemmelse af at der er “noget” der har brug for at blive vendt, så er terapi én god måde at hjælpe dig selv med at skabe noget klarhed i tilværelsen.

Og den rejse vil jeg meget gerne hjælpe dig på vej med!

”Who looks outside, dreams. Who looks inside, awakes.”
– Carl Jung

Træningklient?
Da jeg befinder mig på fjerde og sidste året af uddannelsen som emotions fokuseret psykoterapeut, skal jeg finpudse mine terapeutiske evner og det gør jeg bedst muligt ved at have klienter. Og derfor kan jeg tilbyde helt reelle terapeutiske samtaler til en brøkdel af normal prisen, nemlig 250 kr. i timen. Pengene går til supervision, således at jeg løbende får sparring på det arbejde jeg laver og dermed kan give dig den bedst mulige terapi.

Hvad er emotionsfokuseret terapi
Læs mere her https://www.eft-instituttet.dk/hvad-er-emotionsfokuseret-terapi.

Praktisk
Ift. til tider, så er jeg fleksibel, men vil have hovedparten af mine tider mellem kl. 16-18 i hverdage og potentielt også lørdage og søndage mellem kl. 10-16. Samtalerne foregår i EFT instituttets terapi lokaler i Borgergade 28, 2 sal.

Jeg følger selvfølgelig de gængse etiske retningslinjer og har 100% tavshedspligt.

Lidt om mig selv
Jeg er 34 år og uddannet cand.mag. i psykologi og arbejder til hverdag som støtte- og kontaktperson for socialt udsatte unge mellem 15-23 år og deres forældre, et arbejde der ofte består af terapeutiske samtaler. Privat bor jeg sammen med min kæreste og grundliggende er jeg et nysgerrigt anlagt menneske, med interesse inden for mange aspekter af tilværelsen, bl.a. selvudvikling, film, musik, litteratur og natur.

Ønsker du at kontakte mig for yderligere spørgsmål eller et terapiforløb, så ring eller skriv endelig på
+45 20 30 43 08 eller fredrikdupont@hotmail.com.

Med åbent sind og venlige hilsener
Fredrik Dupont