Jørgen Ebbe

Bliv mødt af ører der hører og af øjne der ser, helt uden fordomme. Jeg er vant til at tale med mennesker om de mest personlige emner, og jeg vil gerne tale med dig også. Jeg har tid både dag, aften og weekend.

Bliv træningsklient
Lige nu søger jeg klienter til samtaler, der skal indgå i min træning som psykoterapeut. Jeg er på det afsluttende år af min uddannelse og skal have træningsklienter, der er indstillet på, at jeg bruger vores samtaler i supervision og vejledning på mit studie.

Typisk vil vi mødes flere gange. Det giver bedst mulighed for en proces, hvor du bliver klogere på dine følelser og behov, og hvor du begynder at kunne leve i overensstemmelse med dem.

Vi mødes i et fortroligt rum
I samtalerne deltager kun du og jeg. Jeg har tavshedspligt, og jeg følger etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening. Erfarne psykologer og psykoterapeuter fra EFT-instituttet støtter mig med supervision og vejledning; de har også tavshedspligt.

Din pris: 250 kr. per session (60 minutter)
Beløbet er et bidrag til betaling af supervision.

Få støtte til det som er svært
Det, som er svært her og nu, bliver emne for vores samtaler. Vi taler om dig og dit. Samtalerne kan hjælpe dig til at blive mere fortrolig med dine følelser, opdage nye vinkler og finde flere af dine egne ressourcer. Jeg støtter dig i en proces, der kan give større forståelse for dine mønstre og mere ro i dit liv.

Lær at bevare din følelsesmæssige balance
Når du er fortrolig med dine følelser, kan du bedre håndtere situationer, hvor dine følelser er aktiveret. Man kan sige du udvider din emotionelle spændvidde, og du kan derfor lettere bevare balancen følelsesmæssigt.

Hvem er psykoterapi for?
De fleste, som vælger psykoterapi, synes der er noget, der forringer deres livskvalitet. Der kan være mange årsager. For eksempel, hvis du føler dig:

  • Selvkritisk eller har lavt selvværd
  • Ensom
  • Deprimeret
  • Angst eller bange
  • Ked af det eller trist
  • Ramt af sorg
  • Usikker eller har følelser og reaktioner, du ikke helt forstår.

Personlig udvikling
Psykoterapi kan også hjælpe dig, der ikke er i krise, som bare vil lære mere om dig selv og udvikle dig personligt.

Eksistentielle temaer
Eksistentielle temaer, herunder livets dilemmaer og det givne over for det vi har frihed til at forandre, bliver ofte emner i terapeutiske samtaler.

Emotionsfokuseret terapi
Mit terapeutiske arbejde baserer jeg på principperne i emotionsfokuseret terapi (EFT). Læs mere om EFT på EFT-instituttets hjemmeside.

Aftal et terapeutisk forløb eller få mere at vide
Kontakt mig på mail til jorgen@digogdit.dk eller på telefon eller SMS til +45 60 73 55 80.
Vores samtaler foregår i EFT-instituttets lokaler i Borgergade 28, 2 sal, København K.

Jeg ser frem til at møde dig.