Julie Køster

Jeg søger klienter til mit træningsforløb på mit 4. år af psykoterapeutstudiet på EFT-Instituttet.

Hvorfor terapi?
Vi går i skole for at lære at blive gode til vores job.

I terapien lærer du at blive bedre til at være dig.

Sådan ser jeg overordnet på det at gå i terapi. Du behøver ikke have de store kampe med dig selv, men måske bare et ønske om at få optimeret din væren i verden.

Går du rundt og har en uklar fornemmelse for hvad du skal eller føler?

Bærer du på sorg over en mistet nær person?

Bøvler du med relationer, med at sætte grænser eller konflikter?

Trives du ikke og har du brug for hjælp til at finde hoved og hale på det hele?

I terapi hos mig er du centrum og vi vil tale om dig og det der er svært i din verden. På den måde kan du opnå en forståelse for de mønstre og dynamikker der er i din verden og blive bedre til at være i den, igennem din proces. Vi vil sammen i en ærlig og åben samtale.

Jeg har tavshedspligt og til samtalerne er der kun du og jeg. Jeg følger de etiske reger fra psykoterapeutforeningen.

Som træningsklient skal du være indstillet på at vi mødes flere gange over de næste måneder for at vi kan få gang i din proces hvor du bliver klogere på dig selv, dine følelser og behov, og nye mønstre kan blive dine. Jeg forventer at vi mødes 4-6 gange.

Som træningsklient betaler du kr. 250 pr time. Beløbet er tilskud til mine obligatoriske supervisionstimer, som er en del af studiet.

Vores samtaler bruger jeg til supervision og vejledning på mit studie.

Du kan læse mere om EFT-Instituttet hvor jeg læser, på Læs mere om EFT på EFT-instituttets hjemmeside.

Lidt om mig
Jeg er 48 år og har 20 års erfaring som produktionsleder indenfor TV branchen. 

Jeg har igennem årene brugt mig selv aktivt som leder og mine kollegers ve og vel har været vigtigt for mig. Det ofte i form af lange samtaler om væren i verden og støtte til det der er svært for den enkelte.

Jeg blev selv ramt af stress for år tilbage og i processen med at finde tilbage til mig og hjælpe mig med min væren i verden, fik jeg hjælp af en psykoterapeut. Dette satte mig i gang med tankerne om at arbejde med noget helt andet og dermed hen til der hvor jeg er i dag.

Jeg bor alene i en haveforening på Amager.

Praktik*
Jeg har lokale på Eft-Instituttet, Borgergade 28,2 sal, Kbh K.

Jeg kan kontaktes på julie@koester.dk eller +45 2092 2395.

Jeg kan primært mødes om eftermiddagen/aftenen eller i weekenden.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe eller maile mig.

Du kan se flere der søger træningsklienter på https://www.eft-instituttet.dk/terapi/vi-soger-traeningsklienter