Tea Jensen

Eksamensklient søges
Jeg er ved at færdiggøre min 4 årige uddannelse til psykoterapeut på EFT instituttet i København, og har i den forbindelse brug for en eksamensklient.

Hvorfor terapi?
Jeg oplever, at alle kan have brug for terapi, det kan være alt mellem kriser, og beslutninger om retninger i livet.

Jeg mener, at terapi hos mig kan hjælpe dig med, at få ord på svære følelser, som evt kan være forbundet med en krise, eller du står måske et sted i dit liv, hvor du skal vælge nye veje at gå, og i den forbindelse har brug for afklaring, og måske få en stemme i dit liv.

Det kan være du har svært ved, at sætte grænser, være tydelig, mærke egne følelser og behov. Alt er velkomment hos mig.

Om terapien
Som terapeut arbejder jeg oplevelsesorienteret og fænomenologisk. Det betyder, at jeg i terapien har fokus på dig, og din umiddelbare oplevelse i nuet, og støtter dig i at undersøge, udfolde og tage vare på det, der dukker op undervejs.

Sammen vil vi skabe et trygt og tillidsfuldt rum, og jeg vil møde dig uden tolkninger og fordomme.

I den Emotions Fokuseret terapi fokuserer vi på, at hjælpe mennesker med, at blive opmærksomme på, og udtrykke deres følelser, at lære at acceptere og regulere dem, og at kunne reflektere over dem for, at danne mening.

Eksamensklient
Forløbet består af 8-12 sessioner af 60 min. Varighed, og du skal kunne afsætte tid til disse i perioden Jan-Maj 2019.

Prisen er 250 kr pr. session, som går til min obligatoriske supervision.

Terapien vil som udgangspunkt foregå i Nykøbing Sj.

Du ska være indstillet på, at sessionerne bliver filmet. Videomaterialet opbevares fortroligt, og skal udelukkende anvendes af mig til, at udarbejde min skriftlige eksamensopgave, hvor du bliver anonymiseret. Derudover vil der i min mundtlige eksamination indgå et udvalgt videoklip på 10 min fra en af sessionerne, så jeg kan vise hvordan jeg arbejder. Både eksamination, censor og jeg har tavshedspligt, og videomaterialet bliver destrueret umiddelbart efter min eksamen sidste i juni.

Jeg følger de etiske regler fra Dansk psykoterapeut forening.

Om mig
Jeg hedder Tea, og er 38 år gammel. Jeg har en kæreste, som har en datter på 16 år. Jeg er uddannet pædagog, og har arbejdet indenfor speciel området i 6 år. Det var med børn i alderen 7-15 år og deres familier. Der var både børn med og uden diagnoser, børn der boede med forældre med misbrug, og så har jeg været støtte pædagog for en pige med hjerneskade. På baggrund af det arbejde har jeg taget en efteruddannelse i familieterapi.

Jeg er endvidere meget optaget af Susan Hart, og hendes måde at tænke udvikling på.

Jeg er frivillig på at krisecenter for voldsramte kvinder.

Du er mere end velkommen til at kontakte mig for en uddybende samtale.

+45 26117405
Tea28jensen@hotmail.com

De bedste og varmeste hilsener
Tea